Gå til hoved indhold

Personlig udvikling

Vi har en vigtig ambition om at give dig en rygsæk fuld af succesoplevelser, som du kan tage med dig videre i livet. Derfor arbejder vi også med din trivsel og personlige og sociale udvikling.

Vi arbejder med at udvikle dine sociale og personlige færdigheder, så du kan få så aktivt og selvstændigt et voksenliv som muligt. Vi hjælper dig med at sætte mål for din udvikling både personligt, socialt, fagligt og i praktikkerne. Dine mål og din trivsel på skolen følges jævnligt op af din kontaktlærer og evalueres på dit årlige statusmøde.

Du kommer til at arbejde med din forståelse af dig selv, relationer til andre, kærester, venskaber, seksualitet, kommunikation, velvære og meget mere. Du lærer dine egne styrker og svagheder at kende, så du får et godt udgangspunkt for et tilfredsstillende arbejdsliv.

Vi arbejder med en række emner, der styrker din trivsel, motivation og udvikling, blandt andet:

  • Selvværd og selvtillid
  • Trivsel
  • Motivation
  • Indre fordybelse og ro
  • Mentaltræning
  • Sansestimulation
  • Krop og bevægelse
  • Afslapning og mindfulness
  • Kommunikation og relationer
  • Kærester og venskaber
  • Seksualundervisning
  • Kropssprog, mimik og personlig fremtræden.