Gå til hoved indhold

Ture og botræning

Hvert år tager vi på introtur og studietur, som blandt andet er med til at udvikle dine personlige og sociale kompetencer.

Sammen med de andre elever er du med til at planlægge turene, transporten og de ekskursioner, vi tager på.

Introtur

Vi starter skoleåret med en introtur, hvor gamle og nye elever rystes sammen. Rammerne er som regel et sommerhus i Danmark, hvor vi hygger, laver mad og lærer hinanden godt at kende.

Studietur til udlandet

Hvert forår tager vi på en studietur til udlandet, hvor du lærer om geografi og andre kulturer og ikke mindst, hvordan du rejser og begår dig i andre lande.

Klar til voksenlivet

Som en del af den daglige undervisning forbereder vi dig til at skulle flytte hjemmefra og stå på egne ben. Du lærer at vaske tøj, købe ind og at blive selvtransporterende ved at øve ruter og bruge gps-apps, Rejseplanen mv.